Detailing i 3 trin

Processen alle kundebiler gennemgår kan deles ind i 3 trin. Trin 1 er det samme for alle størrelse opgaver mens 2 og 3 varierer med kundens ønske til finish og holdbarhed på lakbeskyttelse.

Trin 1) Rengøring og dekontaminering
Denne proces handler om at fjerne alle urenheder fra bilens lak og har som primære mål at forberede til polering. Hvis denne proces ikke er god nok vil det i sidst ende have negativ indvirkning på hvor god finish poleringsarbejdet kan få, så det er enormt vigtigt at de lakkerede overflader er frie for trafikfilm, flyverust, tjære, salt og fedtstoffer. Vi kan ikke vide hvor godt bilen har blivet vedligeholdt, så vi behandler de fleste på samme måde: Forvask – alle lakkerede områder samt fælger gives flyverustfjerner. Vi giver så de samme områder + ruder en prewash som tilpasses bilen og årstiden. Denne er alkalisk, altså med en høj Ph værdi for at bryde ned urenheder og fedstoffer. Den gør også at bilen bliver over 90% ren efter den har blivet spulet af, sådan at den påfølgende håndvask bliver så skånsom som mulig og på en overflade som er så ren som muligt. Efterfølgende håndvaskes hele bilens karosseri enten med en skummende sæbeblanding for lav friktion eller med en “no rinse” vask som indkapsler eventuelle urenheder i en form for vokspolymer sådan at overfladen ikke ridses når de fjernes. Efterfølgende inspiceres lakken og hvis den har ekstra meget flyverust og tjære fra start er det aktuel at mekanisk fjerne det sidste med clay, som er syntetisk ler, som er specielt egnet til at “kutte” toppen af de sidste fragmenter som sidder fast i lakken.

Trin 2) Lakken
Lakken gives isopropanol som fjerner de sidse urenheder og giver os mulighed til at se dens faktiske tilstand under kraftige detailinglamper. Vi dokumenterer tilstanden med billeder og video og lægger en plan for hvordan ønsket finish skal opnåes. Normalt vil dette indebære polering i 2 eller 3 trin, noget som afhænger af tilstand, kundens ønske til finish og hvor meget tid som er sat af til opgaven. Vi laver en testpolering hvor vi prøver lidt forskellige midler og pads, og når vi ser ønsket resultat på testområdet benytter vi samme opskrift på resten af bilen. Poleringsprocessen kan tage alt fra nogle få timer ved en nyvognsklargøring til mange dage ved større restaureringsprojekter. Alle biler som skal have en langtidsholdbar lakbeskyttelse skal imidlertid poleres på en eller anden måde for at opnå optimalt hæfte og en lige, glat overflade med lavest mulig friktion.

Trin 3) Lakbeskyttelse
Vi tilbyder alle former for lakbeskyttelse. Det findes enormt mange produkter at vælge mellem med vi deler de op i 2 hovedgrupper. Organiske og ikke-organiske. I den første gruppe finder vi de forskellige lakforseglere som i en eller anden form indeholder voks. Disse kommer i forkellige holdbarheder og nogle er også hybridprodukter som enten, i tilleg til at indeholde carnubavoks, også indeholder enten en form for polymer eller silica. Fælles for alle produkter i første kategori er at de tilbyder gode hydrofobiske egenskaber, varm glans og en holdbarhed på op til 12 måneder. I den anden kategori finder vi alle de keramiske produkter som ikke er organiske (ikke voks) Disse kommer også med forskellig holdbarhed (hos os mellem 6 måneder og 9 år) og skilles meget i forhold til pris og påføringsmetode. De billigste produkter er som regel også de som er nemmest (hurtigst) at påføre men også de som tilbyder kortest holdbarhed. I den høje enden af denne gruppe finder vi vores keramiske coatings fra Soft99 og Gtechniq. Dette er professionelle keramiske coatings med markedsledende hydrofobiske og kemiresistente egenskaber samt en holdbarhed (med garanti) på helt op til 9 år. Over 90% af vores kunder vælger en professionel keramisk coating som lakbeskyttelse efter de har fået sin bil rengjort og poleret.

Har du spørgsmål til detailing, processen eller vil du bare have en hyggelig snak om bilpleje?

Kontakt os